The Yellow House All-Star Band

  • All-Stars i Maskinhallen, Frederikshavn
    11-09-2022 12:00
    Nedenfor er et link til et klip med The Yellow House All-Star Bands koncert i Maskinhallen i Frederikshavn - herligt spillested og en fantastisk koncert! https://www.youtube.com/watch?v=fTJSc2iw54s

  • The Yellow House All-Star Band EP
    06-09-2022 12:00
    I dag udkommer den EP, som vores eget "husorkester", The Yellow House All-Star Band, har indspillet op til deres forestående Danmarksturné.   Udgivelsen indeholder fem numre, bl.a. en utrolig flot og følelsesladet fortolkning af den traditionelle irske sang The Unquiet Grave, der giver ståpels, så godt rammer den.     EPen indeholder også et forrygende sæt reels med titlen Yellow House Reels samt yderligere tre sange, der på bedste vis demonstrerer, hvad det er bandet kan.   EPen kan købes ved bandets koncerter samt via vores webshop. Desuden kan den købes både som EP og i digital form på bandcamp:yellowhousebooking.bandcamp.com/

  • Vi gjorde det!
    23-06-2022 12:00
    Takket være de søde og gavmilde mennesker, der valgte at støtte vores Kickstarter-kampagne, lykkedes det at komme over den magiske grænse, hvilket betyder, at vi nu kan sætte gang i produktionen af den EP, som The Yellow House All-Star Band udgiver op til turnéen i september. Et stort tak til alle jer, der bakkede projektet op!

  • Støt EP-udgivelsen fra vores All-Stars!
    23-05-2022 12:00
    Vores håndplukkede 10-års jubilæumsorkester, The Yellow House All-Star Band, har været ved at indspille en EP med fem sange, men mangler lidt hjælp til at få projektet helt over målstregen. Derfor lancerer vi i dag en crowdfundingkampagne på Kickstarter med det formål at skaffe midler til de sidste trin i produktionen, så EPen kan udkomme i tide til bandets turné til september. Alle bidrag, store som små, er velkomne, og der er en lang række belønninger, man kan vælge mellem. Se mere om kampagnen og støt projektet her: https://www.kickstarter.com/projects/yhb/the-yellow-house-all-star-band-ep

  • The Weeping Willow Tree
    14-09-2021 12:00
    Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvor fantastisk dygtig en sanger Jack Badcock er, så se lige The Yellow House All-Star Bands fortolkning af en gammel klassiker, The Weeping Willow Tree: www.youtube.com/watch?v=DqJ-syRCwMI   Og husk: Bandet kommer på turné 29/1 - 8/2 2022!

  • Video fra vores All-Star Band
    07-07-2021 12:00
    Vores håndplukkede All-Star Band har været i studiet for at indspille et par sange. Her er en video med nummeret The Big Ribbon Puirt - to skotske puirt-a-beuil (gælisk "mouth music") med et rigtig godt drive!: https://www.youtube.com/watch?v=Jy6M_V2PGr0  

  • The Yellow House All-Star Band
    24-06-2021 12:00
    Her er en kort videopræsentation af vores håndplukkede jubilæumsorkester, The Yellow House All-Star Band: https://www.youtube.com/watch?v=WhrN18IfeBE Du kan læse mere om bandet her: yhb.dk/allstars

  • 10-års jubilæumsprogram
    17-05-2021 21:58
    Til næste år fejrer Yellow House Booking 10-års jubilæum, og det skal naturligvis markeres på behørig vis! Derfor har vi sammensat et - synes vi selv - flot turnéprogram med en blanding af gamle favoritter og spændende nye ting: Tide Lines, The Yellow House All-Star Band, McGoldrick McCusker Doyle, Ray Cooper & MC Hansen, David Francey og Edgelarks. Vi håber, at arrangører og publikum vil tage godt imod dem alle sammen! P.S. Vi kan ikke udelukke, at der udover nedenstående program også kommer en enkelt overraskelse eller to til...

 
Se flere opdateringer og nyheder på Facebook.